Regnskabschef

KPC er et ekspansivt dansk familieejet selskab, der er blandt Danmarks største og førende virksomheder indenfor ejendomsudvikling og totalentrepriser. KPC står bag en lang række markante ejendomsprojekter og byggerier i hele Danmark. KPC er i fortsat vækst og søger i den forbindelse en profil, som kan bistå med udvikling af ejendomsprojekter på Sjælland.

KPC søger en ambitiøs kandidat, som ønsker at gøre karriere som regnskabschef for KPC-konceren 

Til vores økonomiafdeling søger vi en ansvarlig regnskabschef for KPC-Koncernen.

Arbejdet som regnskabschef hos KPC omfatter følgende:

  • Leder af regnskabsafdelingen
  • Regnskabsmæssigt ansvar for ejendomsadministration, huslejereguleringer m.v.
  • Likviditetsstyring og betalinger
  • Afstemninger, specifikationer og dokumentationsudarbejdelse løbende og til brug for ekstern revision.
  • Udarbejdelse af perioderegnskaber og assistance med ledelsesrapportering
  • Controlling/opfølgning af byggesager, garantier, underentreprenørkontrakter, efterløbsomkostninger, forsikringer, moms, afgifter og bogholderi mv.
  • Debitorstyring og fakturering til bygherrer. Herunder afstemning/opfølgning til kontrakter, faktureringsplaner/stadieopgørelser og intern opfølgning med projektchefer mv.
  • Optimering af processer og forretningsgange for KPC inden for økonomi og ejendomsadministration
  • Ansvarlig for diverse løbende projekter
  • Sparringspartner for og support til direktion, projektchefer m.fl.
  • Analyser, beregninger og Ad-hoc opgaver

 
Kvalifikationer og kompetencer
Du har en relevant uddannelse på HD-R, Cand. Merc. eller lignende niveau med erfaring fra en stilling som regnskabschef, økonomichef eller controller fra en mellemstor virksomhed, eller du kan også have en revisionsmæssig baggrund med ønske om at prøve nye udfordringer. Vi forventer, at du har en solid regnskabsmæssig erfaring samt en god forretningsmæssig forståelse og tilgang.

Hos KPC har vi en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor du på en hurtig og direkte måde kan få feedback på dit arbejde. Som person er du engageret, pligtopfyldende og ambitiøs og evner at se helheden. Du har drive og mod på selvstændigt at tage fat og kaste dig ud i nye opgaver. Du er desuden udadvendt og kan kommunikere åbent og effektivt både mundtligt og skriftligt.

Din måde at gå til en opgave på er struktureret, analytisk og rationel. Du motiveres ved at tage ansvar og besidder en naturlig nysgerrighed i forhold til at forbedre og effektivisere de nuværende forretningsgange. Desuden har du et solidt IT-kendskab til Excel og Navision eller lignende ERP-system.

Din daglige arbejdsplads er i Herning og du vil referere til økonomidirektør Christian Gade, som du er velkommen til at kontakte på tlf. 22 72 73 37 for yderligere information. Løn forhandles ud fra kvalifikationer. Pension, sundhedsordning og efteruddannelse er en del af pakken.

Ansøgninger bedes sendt til gpo@kpc.dk senest den 20. oktober 2019. Ansøgninger behandles løbende, idet vi ansætter så snart, vi har fundet den rette profil.

Om KPC

KPC er en af de største danske udviklings- og entreprenørkoncerner, grundlagt i 1979 med afdelinger i Herning og København. Kerneydelsen er udvikling og gennemførelse af byggeprojekter fra idéfase til nøglefærdige afleveringer. Til enhver tid individuelt tilpasset byggeri, der opfylder kundernes krav i forhold til arkitektur, funktionalitet, økonomi eller til bæredygtigt byggeri med gode driftsmæssige forudsætninger.

KPC er fortsat privatejet, uafhængig og selvstyrende. Selvstændigheden gør selskabet til en beslutningsdygtig og handlekraftig partner. Organisationsstrukturen er flad og medarbejderne kendetegnes ved at være engagerede og ansvarsfulde. Grundet den flade struktur favner man som medarbejder ofte flere funktioner og ansvarsområder.

KPC-koncernen har en omsætning på ca. 3 mia. kr. fordelt på en langt række selskaber inden for byggeri, ejendomsudvikling, ejendomsinvestering og -drift. Koncernen beskæftiger ca. 160 funktionærer, primært bestående af ingeniører, konstruktører, jurister og økonomer. Som medarbejder i KPC er der rig mulighed for at udbygge sine kompetencer igennem ansvar og efteruddannelse. Læs mere om os på www.kpc.dk

keyboard_arrow_up