DGI Huset indviet
7. december 2010
Med KPC som totalentreprenør er DGI Huset og Hotel DGI-huset i Herning netop indviet.
DGI Huset er et moderne mødested for aktivitet, velvære og livsglæde. Bygherre på det eksklusive projekt er Herning Kommune, mens DGI står for driften af både vandkulturhuset og kongreshotellet. Som topmoderne vandkulturhus med wellness og fitness, rummer DGI Huset blandt andet klatrevæg, springbassin, varmtvandsbassin og multibassin med en 93 meter elipseformet svømmebane og modstrømskanal. Dertil kommer den centralt placerede café, der har enestående udsigt over husets aktiviteter.
Hotel DGI-huset er et 3-stjernet hotel med 152 værelser fordelt på 132 dobbeltværelse og 20 singleværelser. Indretningen er stilren og moderne med et look, der spejler Vandkulturhusets blå, grønne og turkise farver. Hotellet er forbundet til Herning Kongrescenter med skywalk.
Begge faciliteter indgår i DGI Parken, der også rummer Herning Folkeblads nye mediehus, en P-kælder og bolighøjhuset, VISTA Herning med 21 luksuslejligheder, som KPC har været projektudvikler på.
KONTAKT
Søren Kristiansen
Afdelingsdirektør
Tel: +45 2272 7308
skr@kpc.dk