Back

Ejstrupholm skole

23. august 2012

KPC skal efter nedbrydning af eksisterende fløj til Ejstrupholm Skole, opføre ca. 1.700 m² komplet ny skolebygningsafsnit for indskolingen og SFO samt tilhørende fællesområde, i totalentreprise.

Nybygningens udtryk dannes af 4 bygninger, der fremstår skarpskårne via en kombination af murede ydervægge og glatte hvide vægge.

Arkitektur og byggeteknik, samt konstruktioner og materialevalg tilgodeser et præcist udtryk med en raffineret og enkel detaljeringsgrad.

Generelt anvendes der velprøvede materialer af høj kvalitet, ligesom der er lagt vægt på, at de enkelte komponenter kan tåle det daglige slid, samt at tidens patina vil forskønne materialer og udtryk.

Bygningen udføres med et energitab svarende til BR2015.

På sigt er det meningen, at Ejstrupholm Skole skal udvides med yderligere én etape, der skal omfatte nedrivning af eksisterende værkstedsbygning, samt opførelse af nyt vindfang, handicaptoiletter og en større bygning til brug for skolens øvrige formål.

Der er 1. spadestik den 23. august 2012 og byggeriet skal stå færdig til august  2013.

Back

keyboard_arrow_up