Back

Endnu et godt år for KPC

16. marts 2011

Med et resultat før skat på 74,5 mio. kr. blev 2010 et tilfredsstillende år, og en stærk likviditet i selskabet skaber mulighed for udvikling af endnu flere spændende projekter i de kommende år.

Det netop afsluttede regnskab for året 2010 viser et årsresultat før skat på 74,5 mio. kr. skabt på en omsætning på i alt 770 mio. kr.
Ifølge regnskabet runder KPC samtidig en egenkapital på 303 mio. kr., mens balancesummen udgør 679 mio. kr. og soliditetsgraden er således 45 %.

Alt i alt et tilfredsstillende resultat, som selskabets ledelse forventer at leve op til i indeværende regnskabsår.

- Den økonomiske krise vil fortsat i en årrække påvirke byggeriet. Derfor budgetterer vi for de kommende 3 – 4 år med nulvækst og stabil indtjening, siger grundlægger og administrerende direktør Kurt Poulsen.

Han understreger samtidig, at den solide egenkapital bliver en væsentlig parameter for KPC.

- Vores stærke likvide beredskab betyder, at vi har muligheden for at indtræde i interessante projekter, når muligheden dukker op. Det betyder allerede nu, at vores pipeline til nye projekter ser meget spændende ud. Det giver grobund for optimisme for de kommende år, siger Kurt Poulsen.

KONTAKT
Kurt Poulsen

Adm. dir.
Tel: +45 22 72 73 60
kp@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up