Back

Field’s udvider med 8.300 m2

1. juli 2013

Med KPC som totalentreprenør og C.F. Møller som arkitekt opfører shoppingcentret Field's i Ørestaden en ny tilbygning, som blandt andet vil huse en stor biograf.

Foråret 2015 er planlagt åbning for Nordisk Film Biografer med en ny topmoderne 9-sals biograf i Field’s.

Biografen er led i en 8.300 m² stor tilbygning, der også vil omfatte restauranter, caféer, et nyt butiksområde, lokaler til Ørestad Gymnasium og en parkeringskælder med plads til 900 biler.

Tilbygningen kommer til at ligge i direkte forlængelse af Field's hovedbygning, og biografindgangen bygges sammen med centret via den eksisterende gangbro. Samtidig viderefører biografen shoppingcentrets udseende ved at følge facadens natursten. Mod metroen og shoppingcentret udføres facaderne i glas og strækmetal. Ved metroens side vil biografens største sal ’skyde’ sig ud gennem facaden.

Byggeriet påbegyndes ultimo 2013.

KONTAKT
Jesper Henkel

Direktør
Tel: +45 2272 7633
jhe@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up