Back

Høj effektivitet sikrer KPC rekordregnskab

3. april 2017

For femte år i træk kan KPC Holding A/S udvise fremgang på top- og bundlinje

KPC’s vækst fortsætter. Årets resultat før skat landede i det netop offentliggjorte regnskab fra KPC Holding A/S på 229 mio. kr. mod 181 mio. kr. i 2015. Bundlinjen blev skabt ud af en nettoomsætning på 2,7 mia. kr. mod 2,2 mia. kr. året før.
Ved udgangen af 2016 udgjorde egenkapitalen i KPC Holding A/S 668 mio. kr.

Siden 2012 har entreprenør- og udviklingsselskabet med afdelinger i Herning og København formået at udvise fremgang år for år i nettoomsætningen og resultaterne. Tilbage i 2012 lå nettoomsætningen på 931 mio. kr., mens indtjeningen før skat udgjorde 66 mio. kr. Dermed er omsætningen steget med 288 procent på den femårige periode, mens resultatet før skat i samme periode steg med 347 procent.

114 ansatte var i 2016 med til at sikre KPC vækst og indtjening.

- Ser vi på det nye regnskab sammenlignet med året før, har vi kunnet øge omsætningen med 20 procent med en stigning i antallet af medarbejdere på 8,5 procent. Vi er tilfredse med udviklingen og resultatet, der vidner om høj effektivitet – en effektivitet, der sikres af KPC’s dygtige og dedikerede medarbejdere samt en stærk ledelse. Vi har en meget lille personaleudskiftning og er glade for at kunne fastholde medarbejderne, siger adm. direktør Bo Knudsen.

I årets løb afleverede KPC flere store projekter, herunder Pandoras nye hovedkvarter og et byggeri med 152 lejligheder på Teglholmen i København, Deloitte i Esbjerg og Skanderborgs Administrationscenter.

Blandt de igangværende byggerier er Skejby Psykiatrisk Center, der er et af Danmarks største OPP-projekter. Projektet blev i januar udvidet, da KPC blev valgt som samarbejdspartner på opførelsen af et centralkøkken, der ligeledes er en del af Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Desuden udvikler KPC en ny bydel med 1.200 boliger omkring det hidtidige psykiatriske hospital i Risskov. Af andre større igangværende projekter er bolighøjhuset Uptown Nørrebro, indkøbscentret BROEN Shopping i Esbjerg og Sweco’s nye hovedkvarter i Ørestaden.

- Vi har nået et punkt i byggebranchen, hvor der er tendenser til flaskehalse inden for udvalgte fag med deraf følgende opadgående prispres og manglende leveringssikkerhed. Det minder om markedssituationen under den seneste højkonjunktur, men KPC’s ordrebeholdning er robust, og hvis vi kan undgå at lave fejl, vil 2017 vise fremgang, vurderer Bo Knudsen.                                                                                                                                                                                                                                          

Nøgletal KPC Holding A/S

2016

2015 

(i mio. kr.) 

 

Nettoomsætning2.6782.225
Bruttoresultat (EBIT)223144
Resultat før skat229181
Årets resultat184143
Egenkapital inkl. minoritetsinteresser668540
Balancesum1.4681.154

 

Back

keyboard_arrow_up