Back

KPC kickstarter udviklingen af boliger

13. januar 2012

Med aftaler om to boligprojekter på i alt 320 boliger og en samlet projektsum på 650 mio. kr. sætter KPC nu gang udviklingen af området ved Krimsvej ved til Amager Strandpark. Bygherrer er henholdsvis Danica Pension og Lærernes Pension.

Det er blevet kaldt Amagers Manhattan. Men udviklingen af det tidligere industriområde mellem Krimsvej og Amager Strand gik med finanskrisen stort set i stå. Med to nye aftaler netop underskrevet om byggeriet af i alt 320 lejeboliger i høj kvalitet skubber projektudvikler og totalentreprenør KPC A/S nu for alvor gang i projektet. Og dermed i udsigten til et nyt stort og attraktivt boligområde på Amager på i alt 140.000 kvm blot et stenkast fra Øresund.

KPC har erhvervet to grunde i området. På den ene er indgået aftale med Danica Pension, der skal stå bag boligprojekt på 130 boliger fordelt på et terrassebyggeri med et tilhørende højhus i 12 etager. Danica Pension kommer her til at råde over 12.500 kvm. boliger.
På den anden grund opfører KPC et boligprojekt for Lærernes Pension på 190 boliger, der blandt andet kommer til at rumme et højhus på 16 etager. Begge boligprojekter er tegnet af Arkitema og får blandt andet p-kælder. Byggeriet af begge projekter går i gang til foråret og forventes færdige og klar til indflytning ultimo. 2013. Den samlede projektsum for projekterne bliver på 675 mio. kr..

- Området er af de mest attraktive udviklingsområder i hovedstadsområdet. Beboerne allerede fra 2. etage får udsigt over Øresund og den populære Amager Strandpark. Der bliver tale om udlejningsboliger i rigtig god kvalitet, siger direktør Peter Christophersen, KPC A/S.

Et enkelt projekt i det nordvestlige hjørne – en Lidl-butik med tilhørende 24 boliger – er det hidtil eneste, der er sket i det store projektområdet, siden lokalplanen blev vedtaget i 2009.

- Vi tror på, at vores to nye og store projekter for alvor får sat gang i udviklingen af området. Uden aktiviteter har det i alt for lang tid fået lov til at forfalde, siger Peter Christophersen.
Han glæder sig over, processen bag udviklingen af KPCs to nye projekter har været både konstruktiv og effektiv.

- De er udviklet med eksisterende kunder og i løbet af relativt kort tid. Vi har over den seneste tid generet projekter i Aarhus til godt 1,2 mia. kr.. Det har skærpet vores koncept, så vi nu har en række attraktive vare på hylderne – både hvad angår pris og kvalitet. Det høster vi nu også af i København.

Med de nyeste to projekter ved Amager Strand har KPC A/S samtidig lagt fundamentet for virksomhedens aktiviteter helt frem til 2014 lagt.
- Vi forudser derfor en god og stabil økonomisk udvikling i de næste par år. Både i forhold til omsætning og bundlinje, siger adm. dir. i KPC A/S, Bo Knudsen.

For yderligere information kontakt:
Adm. dir. Bo Knudsen

KPC
tlf. 22 72 73 69

Direktør Peter Christophersen

KPC A/S
tlf.  22 72 73 26

Back

keyboard_arrow_up