Back

KPC skal bygge 68 eksklusive ejerboliger på Sundmolen i Nordhavnskvarteret

8. maj 2018

I samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S og ingeniørfirmaet Jens-Peter Madsen A/S, skal KPC opføre en boligkarre med 3 etage boligblokke

Boligkarreen på ialt 5.900 m2, omkranser et fælles gårdrum med private haver og fælles haveanlæg.

Der udføres kælder med depotrum, cykelparkering samt fælles faciliteter som cykelværksted m.v.

Ejerboligerne opføres som mindre studieboliger og større penthouselejligheder med privat tagterrasse. Boligerne er fra 44 m2 til 197 m2.

Tagflader er med 1:40 fald og belagt med træbelægning i hårdt træ, hvor hovedparten af arealet er private tagterrasser. Det øvrige tagareal udnyttes til placering af solcelleanlæg.

Facader udføres med skalmur i 2 forskellige farver. Der udføres murværk i relief og med skrå felter. Facadepartier udføres i træ/alu med meget lave brystninger og hjørnevinduer, som er med til at give lejlighederne en helt særlig karakter.

Der udføres store altaner, de fleste boliger har 2-3 altaner.

Det bærende system er et traditionelt betonelement hus funderet på pæle.

Byggeriet opføres som lavenergiklasse 2020, efter Bygnings-reglement 2015.

Bygherre er Sundmolen 5.06 APS.

KONTAKT
Jesper Henkel

Direktør
Tel: +45 2272 7633
jhe@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up