Back

KPC skal i samarbejde med Skanska A/S opføre nyt domicil til Sweco Danmark

17. februar 2016

Det samlede projekt bliver på i alt ca. 24.500 m² kontor og første etape bliver et 11.500 m² nyt hovedsæde til Sweco Danmark i Ørestad, som vil indeholde ca. 800 aktivitetsbaserede arbejdspladser samt parkering i kælder. Domicilet er klar til indflytning i april 2018

Ørestad city I

Domicilet bliver det første hus af to søsterbygninger, hvoraf den nordligste opføres som Sweco Danmark A/S domicil.

De to bygninger får et arkitektonisk slægtsskab, deler en fælles parkeringskælder og opføres omkring et centralt, indbydende adgangsareal. Sweco Danmarks hovedsæde får et stort fælles atrium, der bliver bygningens samlingspunkt, og fra den store tagterrasse bliver der udsigt til både indre by og Amagers grønne områder.

Facaden udføres med glatte hvide sandwichelementer, i stueplan mod vest udføres høje glaspartier og atriummet som vender mod syd består af et meget stort glasparti, med rytterlys i toppen - bygningen følger et skrå højdegrænseplan således den er højst mod metroen og trapper ned modsat.

Der arbejdes mod en DGNB Gold miljøcertificering af projektet og solceller på taget er med til at sikre et lavt energiforbrug.

Projektets beliggenhed er meget centralt i Ørestad City med metrostationen ”Bella Center” lige uden for døren, hvorfra det tager 10 minutter at komme til Nørreport Station. Få hundrede meter borte ligger motorvejsnettet og regionaltoget, der forbinder Ørestad til lufthavnen, Sverige og resten af Danmark.
Sweco Danmark A/S og Holcher Arkitekter A/S er ingeniør og arkitekter på projektet.

Kontakt

Jesper Henkel

Direktør
Tel: +45 2272 7633
jhe@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up