Back

KPC vinder OPP-projekt i Næstved

11. juni 2013

Sammen med Balslev og Arkitema har KPC Holding vundet OPP-konkurrencen om Næstved Sygehus’ center for stråleterapi – et projekt til 100-120 mio. kr.

KPC vinder OPP-projekt i Næstved
Building Supply 10. juni 2013 - Af Rasmus Gregersen

Langt flere kræftpatienter kan komme hurtigt til strålebehandling af høj kvalitet, når Region Sjælland i 2015 udvider Stråleterapien på Næstved Sygehus med yderligere to stråleacceleratorer.

Byggeriet skal udføres som offentlig-privat partnerskab, og vinder af licitationen blev KPC Holding med underrådgiverne Balslev Rådgivende Ingeniører og Arkitema.

- Vi får et stort og stærkt center for stråleterapi med den nyeste generation af acceleratorer, der kan strålebehandle med høj præcision, fastslår regionsrådsformand Steen Bach Nielsen.

Udvidelsen fra tre til fem stråleacceleratorer betyder, at Næstved Sygehus kan udføre mindst 10.000 flere strålebehandlinger om året.

Den bedste funktionalitet
KPC Holdings tilbud blev valgt blandt tre tilbudsgivere. Det var både det økonomisk mest fordelagtige, og projektet med de bedste løsninger.

- Vi får et større antal kvadratmeter end forventet. Der bliver mulighed for, at patienterne selv kan "tjekke ind", og der indrettes rum til kemoterapi, da flere patienter i fremtiden vil få kemo og stråler samtidig. Vi får desuden fordoblet vores kapacitet til videokonferencer, hvor eksperter fra alle specialer er samlet for at vælge den helt rigtige behandling til den enkelte patient, fortæller ledende overlæge Niels Henrik Holländer.

Kontrakten indebærer, at KPC Holding køber den eksisterende stråleterapibygning. Virksomheden står desuden for udførelse og indretning af den nye tilbygning samt udvendig vedligeholdelse i den 10-årige lejeperiode. Den samlede anlægsinvestering til køb af den eksisterende bygning og opførelse af tilbygningen forventes at være på cirka 100-120 millioner kroner. Region Sjælland indkøber selv de to stråleacceleratorer.

Kontakt
Jesper Jørgensen

Afdelingsdirektør
Tlf: +45 22 72 76 45
jej@kpc.dk

Jesper Henkel

Direktør
Tlf: +45 22 72 76 33
jhe@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up