Back

Ny udvidelse af Alfa Lavals eksisterende domicil

23. april 2014

KPC København A/S har skrevet kontrakt med Skanska Øresund A/S, om udvidelsen af kontorhus med Alfa Laval som lejer

TOBAKSVEJEN 12, GLADSAXE
Alfa Lavals eksisterende domicil i Gladsaxe udbygges med en ny selvstændig bygning.

Den nye fløj vil være i 4 etager, og tilføjer ca. 4.700 m2 til det eksisterende byggeri. Den ny bygning udføres vinkelret på den eksisterende og forbindes ved en glasbygning. Herudover bliver der etableret en ny hovedindgang, som forbinder de to bygninger i stueetagen.

Det arkitektoniske greb tager udgangspunkt i den eksisterende bygning. Den ny fløj fremstår i hvide glatte betonelementer og har aflange vindueshuller, der forskydes et halvt modul pr. etage. Således opstår et mønster i skiftegang, som en perforeret skærm, der er foldet omkring bygningshjørnerne. Ved kantinen og over mellembygningen udføres gennemgående glasfacade.

Udendørsophold placeres i forbindelse med kantinen, orienteret mod syd og øst på en løftet terrasse med beplantet skrænt mod parkeringsplads og indkørsel.

Bygningen organiseres med ny hovedindgang i en glas-mellembygning, der på grund af de terrænmæssige forhold optager en forskydning på 1m i stueetagen. I stueetagen placeres ny fælles kantine og tilberedningskøkken til ialt 250 personer. Endvidere etableres mødelokaler og 2 cab-inn værelser for overnattende gæster.

Der indrettes 75 arbejdspladser pr. etage i storrumskontorer og cellekontorer.

Den ny bygning vil fremstå med sin egen karakter, der i kombination med den eksisterende bygning danner et samlet kompleks, der materialemæssigt forenes med hvide betonelementer.

KONTAKT
Jesper Henkel

Direktør
Tel: +45 2272 7633
jhe@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up