Back

PKA investerer kr. 250 mio. i Odense-byggeri

18. april 2017

PKA står bag opførelsen af 139 lejligheder i Odense med en investering på kr. 250 mio. Odenses borgmester glæder sig over investeringen i byen

Central beliggenhed i Odense C

Bebyggelsen opføres i karréstruktur langs hhv. Fjordsgade og Rugårdsvej. I gården bag Karrestrukturen, opføres treetagers gårdhavehuse. I stueetagen af gårdhavehusene er der lejligheder med adgang til en terrasse i terræn. Med adgang fra den brede altangang, som også fungerer som opholdsareal, ligger der to-etagers lejligheder/rækkehuse med en intern trappe.

Karrébebyggelsen etableres med en høj stueetage for at skærme mod indkig fra gadeniveau. Stuelejlighederne får udgang til en hævet terrasse omgivet af en lav hæk samt et hegn ved indgangene til opgangene. Der er adgang fra gaden til gårdarealet fra alle opgange.

Bebyggelsen etableres i en vifte af forskellige teglfarver i afdæmpede grå og gule nuancer.

Ligesom teglstens farvene på de enkelte huse varierer, skifter vinduesrammefarven, for at give ekstra variation fra hus til hus.

Bebyggelsens højde varierer fra tre etager til seks etager, mod hjørnet af Rugårdsvej og Fjordsgade. Hvor bebyggelsen antager 5 og 6 etager afsluttes husene med en penthouseetage, hvor facaden rykkes tilbage mod gaden.

Karrébebyggelsen etableres med trappe og elevator i alle opgange. De enkelte lejligheder disponeres som 2, 3 og 4 værelses lejligheder. Alle lejligheder har adgang til hhv. terrasse på terræn eller altan, dog med undtagelse af hjørnelejligheden mod Fjordsgade/Rugårdsvej.

Byggeriet vil følge energikravene for 2020-reglementet.

Kontakt

Henrik Hoffmann

Udviklingsdirektør
Tel: +45 22 72 73 77
skr@kpc.dk

Søren Kristiansen

Teknisk direktør
Tel: +45 22 72 73 08
skr@kpc.dk

Back

keyboard_arrow_up