Back

Pressemeddelse - KPC leverer nyt rekord regnskab

12. marts 2018

Næste store trend bliver bydelsudvikling

KPC var blandt de første til at forudse, at der ville komme et boom i efterspørgslen på nye store hoteller i Danmark. Evnen til at læse markedet er blandt årsagerne til de kontinuerligt flotte regnskabsresultater fra totalentreprenøren med hovedsæde i Herning.
Næste trend bliver projekter med bydelsfornyelser, vurderer KPC’s adm. direktør Bo Knudsen.

2017-regnskabet er afleveret – igen med fremgang på både top- og bundlinje.
- Kontinuiteten i KPC gør, at vi tør tro på, at resultaterne ikke udelukkende afspejler gode konjunkturer og markedsvilkår for byggeriet. Resultaterne reflekterer, at vi har en dygtig og stabil organisation, og at vi er i stand til at analysere udviklingen og se fremad. Vi var klar og med på bølgen, da der viste sig en efterspørgsel på store hotelbyggerier i landets største byer. Netop nu opfører vi fire store hoteller i Odense, Aarhus og København. Desuden er vi i gang med udvikling af en helt ny bydel i Risskov på 115.000 kvadratmeter. Vi har kompetencerne til at løfte denne type opgaver, og vi forventer, at KPC kommer til at stå i spidsen for flere spændende projekter med bydelsudvikling i de kommende år, siger Bo Knudsen.

- Vi har fanget trenden og udvikler løbende de nødvendige kompetencer. KPC

besidder de ressourcer, der skal til, og vi går hundrede procent ind i de store projekter, når vi kan se perspektiverne i dem, konstaterer Bo Knudsen.

I forhold til det nye 2017-regnskab vil direktøren gerne fremhæve én ting:
- I byggebranchen har det historisk vist sig at være svært at få omsætning og resultater til at følges ad. Det har vi evnet i KPC, og vi forventer også at gå frem i det kommende år, hvis vi kan undlade at lave fejl.

Bo Knudsen anslår, at KPC - ud over sine egne 129 fuldtidsansatte - sikrer en årlig beskæftigelse i byggeriet til over 2.000 mennesker via samarbejdspartnere, leverandører og underleverandører.
Ud af KPC’s 129 medarbejdere er 22 praktikanter og elever.
- Virksomhederne har selv har et stort ansvar, når det gælder om at sikre rekruttering af fremtidig arbejdskraft, så vi undgår flaskehalse. Derfor har KPC de seneste år udvidet antallet af praktikanter og elever fra 14 til 22. De fleste er ansat inden for områder som bygningsingeniører, it og konstruktion.

Nøgletal KPC Holding A/S

2017

2016 

(i mio. kr.) 

 

Nettoomsætning2.7602.678
Bruttoresultat (EBIT)222117
Resultat før skat248229
Årets resultat203184
Egenkapital inkl. minoritetsinteresser657668
Balancesum2.0831.468

 

Back

keyboard_arrow_up