BioCity Næstved
Bygherre
Nordisk Film Biografer A/S
Arkitekt
Sahl Arkitekter A/S
Ingeniør
ÅF Buildings Denmark
Omfang
2.912 m2
Opstart
2011
Aflevering
2012
KPC har i totalentreprise opført nyt biografcenter for Nordisk Film Biografer A/S, som indeholder 6 biografsale, foye, kiosk, lounge, toiletfaciliteter, lager, operatørgang, kontor og personalefaciliteter. Facaden fremstår i lysgrå sandwichelementer med indgangsparti i glas, mens vindfang og udgange beklædes med corténstålplader.
Dobbelthøj foyeområde
I foyeområdet er bygningen dobbelthøjt, så der på 1. sal i loungen er åbent med glasværn til det dobbelthøje rum, med lysindfald fra indgangsfacaden i glas.
Indbygget lysavis
Loungen benyttes til ophold og specielle arrangementer f.eks. i forbindelse med premiere på film. Der vil i glasfacaden blive indbygget lysavis, så Nordisk Film Biografer A/S kan annoncere på kommende film.
Smukt beliggende
Indvendigt er der i opholdsarealerne brugt kulørte farver, og der vil være flere fremvisende skærme om aktuelle film. Biografcentret er smukt beliggende tæt på havneområdet i Næstved, hvor der både er beboelse og erhverv. Indkørsel sker fra Fabriksvej til p-areal, som er beliggende foran indgangspartiet.