Danske Bank i Aarhus
Bygherre
Danica Ejendomsselskab ApS
Arkitekt
Arkitema K/S
Ingeniør
Niras
Omfang
12.000 m2
Opstart
2017
Aflevering
2019
KPC forestår i samarbejde med Raundahl & Moesby opførelse af nyt domicil for Danske Bank i Aarhus
Den unikke placering
Byggeriet opføres på hjørnet af Spanien og Jægergårdsgade og sikrer således banken optimal profileringsmulighed med facade til én af byens største indfaldsveje. Kontordomicilet udføres i 6 etagers højde i en kompakt atriumstruktur, der sikrer optimale forbindelser mellem de mere end 600 medarbejdere i huset. Under bygningen etableres parkeringskælder med plads til 80 biler.
Facader
Bygningen er beklædt med mørke aluplader og har et åbent og imødekommende udtryk, der understøttes af store vinduespartier, der trækker dagslys ind i arbejdssområderne. I stueetagen koncentreres bankens mest kundevendte funktioner og ved hjælp af flere forskellige indgange sikres muligheden for at understøtte koncernens forskellige brands.
Bygningens gavle er markeret med en struktur af forskudte udkragende "bokse", der giver en naturlig mulighed for etablering af altaner med henblik på udeophold for medarbejderne.
Udearealerne
Udearealerne bag bygningen etableres med mulighed for offentlig adgang. Grunden er placeret umiddelbart syd for Kulkransporet, der er et kommende rekreativt område i Aarhus. Bearbejdningen af udearealerne sker derfor i tæt dialoog med Aarhus Kommune med udgangspunkt i en helhedsplan for Sydhavnskvarteret i Aarhus.