Danske Bank i Odense

Bygherre

P/S Albani Torv 2, Odense, v/ Pension Danmark Ejendomme

Arkitekt

Arkitema K/S

Ingeniør

Ingeniør´ne A/S

Omfang

4.500 m2

Opstart

2017

Aflevering

2018

KPC har stået for ombygning og renovering af Danske Bank’s finanscenter på Albani Torv 2 i Odense.

Finanscenteret

Finanscentrets nuværende kvaliteter med en indbydende atrium-struktur er bevaret, men både udvendige facader og indvendigt bygningsudtryk og materialeholdning gentænkes ligesom husets indretningsløsninger er tilpasset bankes aktuelle behov og koncepter. Blandt andet etableres nyt etagedæk i en del af atriet for at sikre arbejdspladser nok til, at alle de ønskede funktioner kunne samles i samme bygning.

Finanscenteret ligger i umiddelbar tilknytning til et af de største byfornyelsesprojekter i Odenses historie – Thomas B. Thriges Gade projektet, Fra Gade til By. Danske Bank fandt det derfor naturligt at satse på en fremtidssikring af den unikke beliggenhed mellem Odense absolutte centrum og de rekreative arealer i "Eventyrhaven" langs Odense Å.

Byfornyelsen

Trafikalt er der tale om en optimal placering, da den kommende letbane i Odense får stoppested umiddelbart udenfor finanscenteret ligesom området som led i byfornyelsen bliver tilført mange offentlige parkeringspladser.

Lejeløsning

Bygningen har tidligere været ejet af Danske Bank, men i forbindelse med ombygningen, har KPC medvirket til at etablere en lejeløsning med Pension Danmark Ejendomme som investor.

keyboard_arrow_up