DGI Parken og Hotel

Bygherre

Herning Kommune

Arkitekt

Årstiderne Arkitekter A/S

Ingeniør

Grontmij A/S

Omfang

9.200 m2

Opstart

2008

Aflevering

2010

KPC har været totalentreprenør på DGI Parken og projektudvikler på VISTA Herning, de 24  unikke lejligheder, som alle var solgt før indvielsen af bolighøjhuset i forbindelse med DGI Parken.

Bygningerne i DGI Parken er skabt som en helhed i et enkelt og modernistisk formsprog med et ensartet arkitektonisk udtryk.

Et enkelt, kubistisk udtryk

De hvide bygninger giver et enkelt, kubistisk udtryk, mens de farvede glasarealer i bunden af DGI Huset som glasmosaikker bryder med nuancer som dybhavsblå, azurblå og aquagrøn. Samtidig lader byggeriets glasfacader også husets indre univers træde tydeligt frem og afslører et endnu større farveunivers.

Wellness og fitness

DGI Huset Herning, er et topmoderne vandkulturhus med inden- og udendørsfaciliteter til wellness og fitness. Vandkulturhuset rummer blandt andet klatrevæg, springbassin, varmtvandsbassin og multibassin med en 93 meter elipseformet svømmebane og modstrømskanal. Dertil kommer den centralt placerede café, der har enestående udsigt over husets aktiviteter.

Stilren og moderne

Hotel DGI-huset er et 3-stjernet hotel med 152 værelser fordelt på 132 dobbeltværelse og 20 singleværelser. Indretningen er stilren og moderne med et look, der spejler Vandkulturhusets blå, grønne og turkise farver. Hotel er forbundet til Herning Kongrescenter med skywalk. I tilknytning til DGI Parken er opført en 3-etagers dyb parkeringskælder med plads til 100 biler på hver etage.

keyboard_arrow_up