Postgrunden Hotellejligheder
Bygherre
Danica Pension
Arkitekt
Arkitema Architects
Ingeniør
AFRY
Omfang
14.000 m2
Opstart
2020
Aflevering
2024
Projekt Postgrunden omhandler opførelse af helhedsplanen for et helt nyt bykvarter på den tidligere postgrund i det centrale København. Projektet er afgrænset af Bernstorffsgade mod øst, Posthotellet og Tietgensgade mod nord, Carsten Niebuhrs Gade mod syd og jernbaneterrænet mod vest.
Hotellejligheder i det spændende bykvarter med det aktive byliv
KPC skal på Postgrunden stå for opførelse af 5 runde bygningstårne samt et multibrugerhus hvoraf 2 af tårnene på henholdsvis 90 og 50 meter skal indeholde 236 hotellejligheder.
I de nederste etager indgår erhvervs- og detailområder.
I kælder er der etableret varelevering, depotrum, teknikrum samt parkeringsmuligheder for biler og cykler.
Bæredygtigt
Hele projektet skal opføres bæredygtigt hvor DGNB-standarden er fundamentet.
Der er fra start fokus på projektets livscyklus i forhold til miljøbelastning og bæredygtige løsninger samt lavt energiforbrug og sundt indeklima.