Teglholmen Piers
Bygherre
REKA - KPC A/S
Arkitekt
Årstiderne Arkitekter
Ingeniør
ÅF Buildings Denmark
Omfang
5.560 m2
Opstart
2018
Aflevering
2020
Bebyggelsen udgør 5 "Piers" med rækkehusbebyggelse på Teglholmen i Københavns Sydhavn med et samlet areal på 5.560 m².
På hver pier etableres der 7 rækkehuse i tre etager samt to duplex lejligheder med serviceerhverv i stueetagen. Både rækkehuse og duplex lejligheder har private tagterrasser på 3. etage.
Udendørs arealer
Adgang til rækkehusene foregår langs Pierens nordside mens der på den sydlige side af rækkehusene etableres private terrasser/gårdhaver direkte ved vandet. Udover tagterrassen og gårdhaven i stueetagen har rækkehusene også altan i forbindelse med opholdsarealet på 1. etage.
Facaden
Bebyggelsens facadematerialer har et maritimt udtryk og facaden er beklædt med mørke profilerede metalplader fra 1. etage og op, og med trælistebeklædning i stueetagen.
Trappehusene
Trappehusene der giver adgang til boligernes tagterrasser har et meget ekspressivt udtryk hvor facaden og taget mødes i en vinkel, hvilket er med til at give bebyggelsen et unikt udtryk.