Tobaksvejen 12, Gladsaxe
Bygherre
Skanska Øresund
Arkitekt
Aarhus Arkitekterne
Ingeniør
ÅF Buildings Denmark
Omfang
4.710 m2
Opstart
2014
Aflevering
2015
Alfa Lavals eksisterende domicil i Gladsaxe er blevet udbygget med en ny selvstændig bygning.
Den nye fløj er i 4 etager, og tilføjer ca. 4.700 m2 til det eksisterende byggeri. Den ny bygning er udført vinkelret på den eksisterende og forbindes ved en glasbygning. Herudover er der etableret en ny hovedindgang, som forbinder de to bygninger i stueetagen.
Glatte betonelementer
Det arkitektoniske greb tager udgangspunkt i den eksisterende bygning. Den ny fløj fremstår i hvide glatte betonelementer og har aflange vindueshuller, der forskydes et halvt modul pr. etage. Således opstår et mønster i skiftegang, som en perforeret skærm, der er foldet omkring bygningshjørnerne.
Glas-mellembygning
Bygningen organiseres med ny hovedindgang i en glas-mellembygning, der på grund af de terrænmæssige forhold optager en forskydning på 1m i stueetagen. I stueetagen placeres ny fælles kantine og tilberedningskøkken til ialt 250 pers. Endvidere etableres mødelokaler og 2 cab-inn værelser for overnattende gæster.
Ny hovedeindgang
Ved kantinen og over mellembygningen udføres gennemgående glasfacade. Udendørsophold placeres i forbindelse med kantinen, orienteret mod syd og øst på en løftet terrasse med beplantet skrænt mod parkeringsplads og indkørsel.
Der indrettes 75 arbejdspladser pr. etage i storrumskontorer og cellekontorer.
Sin egen karakter
Den ny bygning vil fremstå med sin egen karakter, der i kombination med den eksisterende bygning danner et samlet kompleks, der materialemæssigt forenes med hvide betonelementer.