Dalgashus, Herning
- Bygherre
- KPC BYG A/S
- Arkitekt
- Kobra Arkitekter A/S
- Ingeniør
- Rambøll A/S
- Omfang
- 27500 m2
- Opstart
- 2003
- Aflevering
- 2005
Dalgashus er Hernings bidrag til det moderne menneskes ønske om at kunne parkere, arbejde, handle og bo midt i byen. Dalgashus ligger op til Hernings gågade samt tilkørsel til Dronningens boulevard og videre til motorvejen. Derudover ligger det nær Herning banegård hvor tog- og busdriften mødes. Denne helt centrale placering giver Dalgashus og området det ligger i en fremtrædende rolle i den fremtidige profilering af Herning som handelscenter.
Dalgashus skal udstråle enkelthed, lethed og kvalitet i et samlet udtryk. Indretningen og interiøret i såvel grundbygningen som de butikker og kontorer, der kommer ind, vil være tro mod denne filosofi, for at bevare en samlet eksklusiv standard.
Dalgashus består af 3 bygningsmæssige hovedelementer.
Mellembygningen, som øverst indrettes til private kontorer, klinikker, mv. Nederst bliver der et offentligt tilgængeligt område med forbindelse til pladsen og gårdrummene som en slags indendørs gade.
Butikscentret, som er de 2 højeste bygninger i Dalgashus indrettes med butikker, kontorer samt på de øverste etager boliger. I butikscentret kan der også indrettes cafe, biograf mv.
Parkeringshuset
Med Dalgashus øges tilgangen til offentlige p-pladser. De 4 etager med p-kælder indrettes med en etage til husets beboere samt 3 etager (ca. 600 pladser) til offentlig brug. Ovenpå p-kælderens øverste dæk bliver en plads, som tænkes benyttet som offentlig byplads, der kan supplere Herning torv.
I fremtiden åbnes der mulighed for at Dalgashus med en arkade kan bygges sammen med de eksisterende butiksbygninger i området, hvorved en egentlig overdækket gågade vil opstå i Herning.