Boliger i Sulsted
- Bygherre
- Nørresundby Boligselskab
- Arkitekt
- Jørgen Ussing Bømler
- Ingeniør
- Korsbæk & Partnere KS
- Omfang
- 1950 m2
- Opstart
- 2003
- Aflevering
- 2004
Projektet er opført som tæt-lav udlejningsbyggeri af en ret høj standard. Boligerne er udlagt som 10 dobbelthuse i 1 plan (to- og treværelsesboliger på hhv. 70 og 84 m2) samt et hus med 4 stk. fireværelsesboliger på 102 m2, alle i 1½ plan.
Samlet bruttoareal er knap 2000 m2 - hertil kommer tre fælles "miljøstationer" (affaldsskure) og stamveje/P-pladser.
Husene er grundmurede med tag af antracitgrå betontagsten. Facaderne er specielle ved at de består af eksklusive blådæmpede mursten (med indfarvet mørtel) på den nederste meter, med et stort spring til en "spraglet" Gråstener-mursten til det ovenliggende murværk. Herudover er en del af gavlene eternitbrædder på klink, med en karnap ved køkkenet.
Vinduer og yderdøre er Velfacs træ/alu - system 200.
Indvendigt er boligerne rustikke med vandskurede hvidmalede vægge, bøgeparket med bøgefodliste og gipslofter. Samtidig er husene udført med stor omhu for korrekt og holdbar funktion som udlejningsboliger i en boligforening.
Teknikken samles i et lille udvendigt rum; Et træ/eternit-"udskud" ved hver fordør - dette tænkes samtidig anvendt som en slags bryggers.
Baderummene er støbt "klar" til 20 cm over gulv - en yderligere sikring mod fugt indefra !
KPC BYG A/S var lavestbydende ved licitationen - og med opstart 1. april 2003 flyttede beboerne ind pr. 1. april 2004.