Tilbage til forsiden

DGIparken -Vandkulturhus

DGIparken -Vandkulturhus
Bygherre
Herning kommune
Arkitekt
Årstiderne Arkitekter A/S
Ingeniør
Grontmij / Carl Bro A/S
Omfang
9200 m2
Opstart
2008
Aflevering
2010

Vandkulturhus med aktivitetssale, café og vandaktiviteter.
Bygningerne i DGIparken Herning fremtræder i et enkelt og modernistisk formsprog og med et ensartet arkitektonisk udtryk, således at byggeriet fremstår som en helhed - DGIparken Herning.
Centralt i parken er selve DGI huset, formet som en base der knytter de øvrige bygningsvolumener; Mediehuset Herning Folkeblad, DGI Hotel og bolig højhuset, sammen.
Basen fremtræder som et solidt fundament i teglsten, der nænsomt snor sig ind i den eksisterende karrébebyggelse.
Facaderne præges af store grafiske udskæringer, hvor glas i en mosaik af klar glas og aquagrønne og dybhavs-blå nuancer åbner op for husets indre aktiviteter.
Som kontrast til basens mørke grå teglsten fremstår de tre øvrige bygninger som hvide rektangulære volumener, der enten "skærer sig ind i basen", "ligger sig på basen" eller "stiller sig på basen" og præger basens form i skrå og lige linier.
Facaderne på de hvide volumener præges af skarpe geometriske skår i varierede mønstre, der tydeliggøres ved kontrasten mellem hvide flader og sorte vinduesrammer. I Bolig højhuset understreger skårene husets vertikale retning og fremstår som skulpturelle himmelstræbende tangenter. I Mediehuset Herning Folkeblad og DGI Hotel underbygger de horisontale vinduesbånd i varierede længder de langstrakte bygningskroppe der strækker sig mod henholdsvis Østergade og Kampmannsgade.
Gavlene på DGI Hotel markerer sig som svævende "gavlmalerier" ud mod pladsen og i Kampmannsgade.
For at underbygge dette følger den øvrige del af facaden i Kampmannsgade linierne og materialerne fra naboejendommene og knytter herved byggeriet sammen med den eksisterende karré.
For yderligere billeder - se dette link: DGI Vandkulturhus
I nær tilknytning til DGIparken er der opført en 3 etagers dyb parkeringskælder med plads til 100 biler på hver etage.
De to øverste etager, der blev indviet og åbnet den 16. april 2009, er offentlige parkeringspladser og den nederste etage er beregnet til DGIparkens hotel og bolighøjhus m.m.