Parkeringshus Peter Sabroes Gade
- Bygherre
- Hermod Ejendomme
- Arkitekt
- Arkitema Architects
- Ingeniør
- Rambøll Århus
- Omfang
- 8967 m2
- Opstart
- 2010
- Aflevering
- 2011
Parkeringshuset er opført i betonelementer med store åbninger i facaden der giver lys både ind i ? og ud af bygningen henholdsvis dag og nat og kommunikerer med de omkringliggende bygninger.
For at opnå den ønskede dialog med omgivelsernes udpræget røde teglstenshuse, og for at styrke den horisontale accentuering, monteres facaden med slanke lameller i rød tegl. På denne måde opnår vi en lethed og en transparens i bygningens udtryk der skaber sammenhæng og karakter for området. Tegllamellerne begrønnes med en let espalierbeplantning og ydermere plantes en række søjle-egetræer på fortovets
østside ud mod Kirkegårdsvej. Hermed opnår vi at facaden har tekstur og materialeidentitet fra første dag og at parkeringshuset hurtigt vil nærme sig en mangelaget patinering, der er i fuld samklang med hele områdets materiale- og farvekarakter.
Den begrønnede facade vil falde smukt ind i Kirkegårdsvejs øvrige miljø og glasværnet på parkeringshusets øverste etage vil reflektere himlen og de omkringliggende bygninger.
Huset vil således både have en selvstændig identitet som horisontal base i et forløb af røde teglbygninger, og vil samtidig underordne sig den omkringliggende arkitektur i området. Parkeringshuset udnytter det eksisterende terræns naturlige fald og tilpasser sig dermed områdets landskab.