Emiliedalen, Skåde Bakker, Aarhus
Bygherre
Lærernes Pension og Finanssektorens Pensionskasse
Arkitekt
Arkitema K/S
Ingeniør
Ingeniør’ne A/S
Omfang
16.700 m2
Opstart
2010
Aflevering
2012
Eksklusive lejeboliger tæt på skov, strand og storby
På en stor teglværksgrund, som har ligget ubebygget hen i en årrække, har KPC i samarbejde med to pensionskasser, FSP Pension og Lærernes Pension, udviklet et unikt projekt med 157 boliger fordelt på lejligheder og rækkehuse.
I løbet af få måneder i 2010 lykkedes det at lave kontrakt og få alle myndighedsmæssige tilladelser inklusive nabohøring på plads. En handlekraft der tilskrives effektive samarbejder og KPCs økonomiske uafhængighed af bankerne, som får tingene til at ske i byggebranchen.
Fortiden som lergrav
Fortiden som lergrav har skabt et varieret terræn på grunden med markante skrænter, kuperinger og flade planer, som sammen med områdets eksisterende sø har skabt en kreativ ramme for boligerne.
Hvide bygninger
Arkitektonisk bliver Emiliedalen karakteriseret af hvide bygninger med karakteristiske, zinkbeklædte ovenlysindtag. Stilen er den moderne fortolkning af den eksisterende, homogene bebyggelse i Skåde-området.
Udover eksklusiv arkitektur, nærhed til skov og strand er den korte og direkte adgang til Århus og mulighederne i Danmarks næstestørste by med til at gøre byggeriet attraktivt.
Etagebebyggelse
Lejlighederne bliver etagebebyggelse i to og tre etager. De indrettes med tre og fire værelser, alle med åbne køkkener, egen altan og parkering foran opgangen.
Rækkehusene indrettes som toetagers boliger med åbent køkken med spiseplads, stue/opholdsrum og fire værelser. Hvert hus har både for- og baghave og parkering ved indgangen.