Magnolieholm
Bygherre
Danica Ejendomme
Arkitekt
Gröning Arkitekter
Ingeniør
ÅF Buildings Denmark
Omfang
21.942 m2
Opstart
2017
Aflevering
2019
Boliger med unik placering i kanalbyen i Københavns Sydhavn
Karrébebyggelsen omfatter en nyopførelse af 168 etageboliger med tilhørende altaner, terrasser på terræn og tagterrasser. Der er endvidere flere lejemål for liberalt erhverv i stueplan.
Opdeling i mindre huse
Facaderne er opdelt i mindre "huse" hvor hvert hus har sit arkitektoniske udtryk, materialevalg samt variation i altan og vinduesplacering.
Udsigt til rekreative omgivelser
Bebyggelsen er disponeret med glaspartier til gulv i alle opholdsrum, for at give gode dagslysforhold, styrke udsigten til havnen mod vest, og de mindre sidekanaler mod nord og syd, samt de øvrige rekreative omgivelser.
De individuelle udtryk sammenbindes af teglsten, der indgår i husenes materialevalg. Teglstenene suppleres af en penthouse med materialer, der fremstår naturlige og genanvendelige som tagpap, aluminium og plader.
Daglig adgang via gårdmiljø
Bebyggelsen er opført som en tæt høj bebyggelse i 7 etager mod vest, mod syd og øst 5 etager og mod nord 5 etager plus penthouse. Bebyggelsen indeholder varierede tidssvarende boliger med arealer på mellem 50-169 m², kælder med parkeringsanlæg for personbiler og cykler samt depoter. I midten af karréen er der etableret et gårdmiljø med græsarealer, beplantninger og cykelparkering. Den daglige adgang til lejlighederne er herfra.