Postgrunden Boliger
Bygherre
Danica Pension
Arkitekt
Arkitema Architects
Ingeniør
AFRY
Omfang
19.000 m2
Opstart
2020
Aflevering
2024
Projekt Postgrunden omhandler opførelse af helhedsplanen for et helt nyt bykvarter på den tidligere postgrund i det centrale København. Projektet er afgrænset af Bernstorffsgade mod øst, Posthotellet og Tietgensgade mod nord, Carsten Niebuhrs Gade mod syd og jernbaneterrænet mod vest.
De runde boligtårne i det spændende bykvarter med det aktive byliv
KPC skal på Postgrunden stå for opførelse af 5 runde bygningstårne samt et multibrugerhus hvoraf 2 af tårnene på henholdsvis 115 og 65 meter indeholder 160 boliger. Der planlægges både ejerboliger og udlejningsboliger. I de nederste etager i tårnene indrettes fællesarealer for boliger og erhverv/retail.
I kælder etableres der depotrum til alle boligerne samt parkeringsmuligheder for biler og cykler.
Bæredygtigt
Hele projektet skal opføres bæredygtigt hvor DGNB-standarden er fundamentet.
Der er fra start fokus på projektets livscyklus i forhold til miljøbelastning og bæredygtige løsninger samt lavt energiforbrug og sundt indeklima.