Scandic Copenhagen Airport
Bygherre
Skanska
Arkitekt
Schmidt Hammer Lassen
Ingeniør
ÅF Buildings Denmark
Omfang
25.000 m2 inkl. kælder
Opstart
2018
Aflevering
2020
Hotel og parkeringskælder med international beliggenhed ved Københavns Lufthavn og Øresundbroen.
Hotellet bliver en del af udviklingsområdet Scanport ved Den Blå Planet på Amager, der er et internationalt erhvervsområde med bygninger af høj arkitektonisk kvalitet med et attrakt nærmiljø ved Scanport havn og Amager Strandpark.
Skanska har fra år 2020 udlejet Hotellet til Scandic.
Hotellets indretning
Hotellet opføres i 12 etager over terræn. Der vil være 357 værelser fordelt fra 2. etage og opefter. På 11. etage er skybaren placeret med tagterrasse med udsigt over sundet. Hotellet vil i stueplan indeholde fitness med poolområde og sauna, kontor og konferencefaciliteter, barområde og reception. På 1. etage ligger de store konferencefaciliteter, ballroom til 400 mennesker, hotellets produktionskøkken og restaurant.
Restauranten og Konferencecenteret
Restauranten vil være tilgængelig for hotellets gæster, besøgende i området samt virksomhederne, der holder til i Scanport. Konferencecenteret giver de omkringliggende virksomheder mulighed for at afholde større events og konferencer.
Parkeringskælder
Scanport Parkeringskælder vil være beliggende under terræn, og være sammenbygget med Scandic Copenhagen Airport. Parkeringsarealet vil indeholde plads til 175 biler inkl. el-ladestander på udvalgte parkeringspladser, motorcykelparkering og almindelig cykelparkering til 44 cykler inkl. ladcykler.